Godt at vide, når du laver et forældrekøb

Forældrekøb

Det kan være svært at købe en lejlighed hvis man er studerende eller kun lige har fået sit første job. Især i de større byer er priserne høje og konkurrencen stor. Derfor kan det være en fordel, hvis man har forældre der tør investere i en lejlighed som man så kan leje af dem. Denne proces ligner rigtig meget den, man går igennem for at investere i normal fast ejendom, der er dog visse andre fordele og ulemper ved det. Sørg for at få køberrådgivning af en dygtig advokat hvis du overvejer at fortage et forældrekøb.

 

Fordele ved forældrekøb

Den største fordel ved et forældrekøb er nok er nok at man får lov at give sit barn et ordentligt sted at bo. For mange er dette forskellen på om man bruger en time hver vej til skole eller arbejde, eller om man bor i det område man bruger i dagtimerne. En anden stor fordel er rent økonomisk. Forældrene vil for det første have et forøget fradrag, nu hvor de har et lån. Derudover betaler man ikke ejendomsværdiskat når man udlejer en lejlighed. Derfor kan det nogle gange godt betale sig at foretage et forældrekøb, frem for at lade barnet selv investere.

 

Ulemper ved forældrekøb

Når man sælger en bolig man ikke har haft bopæl på, i mindst to år, skal man betale skat af salget. Derfor kan det blive meget dyrt at sælge. Derudover er der krav om, at huslejen og en eventuel salgspris bliver sat efter markedet og ikke under, som man måske ellers gerne vil, når man udlejer til familien.

 

Ting at overveje

Inden man køber en lejlighed som man vil leje ud, skal man sikre sig, at der ikke er bopælspligt. Dette vil sige, at den person der står på skødet også skal bo i lejligheden. Dette er ofte i forbindelse med andelsboliger eller lignende, hvor man ønsker beboere som er aktive i fællesskabet, frem for lejere som måske kun bor der i 12 måneder eller mindre. En anden ting man kan overveje er, at tage et lån i sin egen bolig, for at give sit barn et rentefrit lån. Herved undgår man forældrekøb og financierer i stedet barnets eget køb. I de fleste tilfælde er det en fordel at få fat i en boligadvokat for at få begge type aftaler på plads. Find en der kender til området, det kunne være en boligadvokat i København, hvis det er her dit barn skal studere.

Netjuristerne

Rebekkavej 10

2900 Hellerup

Tlf: 70 88 08 59