Hvornår skal man vælge en luft til vand varmepumpe?

Der er så mange forskellige huse og beliggenheder der gør, at opvarmning af hver ejendom kræver en unik løsning for både at være energisparende samt effektive. Heldigvis findes der også et hav af opvarmningsmetoder, teknologier og produkter, som alle kan kombineres til den bedste løsning for et givent hus.

Hvis beliggenheden er til det, altså hvis man bor i byen primært, kan man få fjernvarme eller naturgas til sit helårshus, hvilket er en af de nemmeste og bedste løsninger for byboerne. Hvis man bor i byen, men i et ældre hus, er det ikke sikkert, der allerede er adgang til fjernvarme. Der arbejdes dog stærkt på i mange byer at indlægge fjernvarme i ældre huse.

Opvarmning på landet ved luft til vand varmepumpe

Hvis man derimod bor ude på landet eller i en mindre by, har man et hav af energieffektive klimaløsninger til sit helårshus. De gamle varmekilder: oliekedel, brændeovn og elvarme, er ikke miljøvenlige nok i forhold til vor dags standarder, og derfor anbefaler man at få jordvarme, og hvis man ikke har plads til det, kan må få installeret en luft til vand varmepumpe som varmekilde.

Hvis du ejer et sommerhus, som også anvendes til ferie om vinteren, kan det godt betale sig at skifte fra elvarme til luft til vand varmepumpe, så kan du også nemmere holde huset og rørlægningen frostfrit om vinteren. Hvis du har et sommerhus, hvor du ikke fyrer hele sæsonen, kan det nedsætte dit elforbrug med 70%, hvis du får installeret en luft til luft varmepumpe.

Fordelene ved luft til vand varme

Du bliver mindre afhængig af fossile brændstoffer samt sparer en masse penge på din varmeregning. Derudover er denne opvarmningsmetode også mere miljøvenlig og energieffektiv. Man vælger ofte at installere en luft til vand varmepumpe, da den nuværende varmekilde er forældet eller for dyr at benytte, så hvis man vælger at investere i en opgradering af varmekilden, ville det have større effekt, hvis man også eftergik isoleringen for at se, hvor meget varmeenergi der spildes og afgives til omgivelserne. Ved at lave disse energibesparende opgraderinger bliver dit hus også mere værd. Både fordi du sparer penge på din regning løbende, men også hvis du en dag vælger at sælge huset videre, vil der være større interesse for at købe det, og du ville kunne få en god pris for det.

BKF-Klima A/S
Tempovej 18-22
2750 Ballerup
70265666